Gå til sidens indhold

Til rådsmedlemmerne

Håndbog for Skatterådets medlemmer

Forord

Håndbogen henvender sig medlemmer af Skatterådet, og indeholder forskellige oplysninger af især praktisk art om Skatterådets opgaver, sammensætning og dagsorden for møderne m.v.

Herudover beskriver håndbogen krav til medlemmers habilitet, offentliggørelse af egen stemmeafgivning samt høring og aktindsigt.

Håndbogen udleveres til nye medlemmer af Skatterådet. Herudover er den tilgængelig i en elektronisk version på www.skatteforvaltningen.dk.

Generelle spørgsmål vedr. Skatterådet kan rettes til kontorchef Mette Tronborg Petersen på enten mail Mette.T.Petersen@sktst.dk eller tlf. 72 37 03 01. 

Indholdsfortegnelse

  • 1. Skatterådet

    Kort om Skatterådet, Lovgrundlaget, Skatterådsaftalen

    1.1 Kort om Skatterådet

    Skatterådet blev etableret i 2005 som led i den strukturreform, der betød en sammenlægning af de kommunale og statslige skatte- og inddrivelsesmyndigheder. Skatterådet erstattede Ligningsrådet.

    Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan, der består af 19 medlemmer. Folketinget vælger seks medlemmer, og skatteministeren udvælger tretten medlemmer, herunder formanden og næstformanden. De medlemmer, ministeren udnævner, er bl.a. repræsentanter fra brancheorganisationer.  

    Skatterådet bistår Skattestyrelsen ved forvaltningen af

    • lovgivningen om skatter og afgifter, bortset fra lovgivning om told
    • lov om vurdering af landets faste ejendomme.


    Skatterådet har ingen kompetence på områder, hvor told- og skatteforvaltningen er tillagt kompetence uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

    Skatterådet afgør efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, de sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger Skatterådet til afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1. Skatterådets primære arbejdsområde er behandlingen af principielle anmodninger om bindende svar. Herudover har Skatterådet blandt andet følgende kompetencer:

    • Fastsætte skønssatser, for eksempel satsen for befordringsfradraget.
    • Ændre åbenbart ulovlige afgørelser, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.
    • Give tilladelse til at Skatteforvaltningen indhenter oplysninger til brug for kontrol


    Skatterådets afgørelser kan af skatteyderen, og i spørgsmål om EU-ret også af skatteministeren, påklages til Landsskatteretten. Bortset herfra kan Skatterådets afgørelser ikke ændres af andre administrative myndigheder.

    1.2 Lovgrundlaget 

    Skatterådet er oprettet i medfør af skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12/11 2015 med senere ændringer. Reglerne om Skatterådet findes i

    • skatteforvaltningslovens §§ 2 - 4
    • bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005 om forretningsorden for Skatterådet.


    Reglerne angår bl.a. rådets sammensætning, virksomhedsområde, møder, protokol, repræsentation og offentliggørelse.

    1.3 Skatterådsaftalen

    I henhold til forarbejderne til skatteforvaltningsloven skal formanden for Skatterådet og Skatteministeriet aftale retningslinjer for hvilke sager, der skal forelægges rådet.

    Aftalen er senest revideret i november 2013. Aftalen er offentliggjort på www.skat.dk som SKM2013.812.SKAT.

    Aftalen indeholder retningslinjer for Skatteforvaltningens

    • Udvælgelse af anmodninger om bindende svar, som er af principiel karakter efter skatteforvaltningslovens kriterier i § 21, stk. 4. Se nærmere aftalens afsnit 2.
    • Mulighed for i øvrigt at forelægge sager for rådet til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2. Se nærmere aftalens afsnit 3.
    • Orientering om planer og anvisninger. Se nærmere aftalens afsnit 5.
    • Offentliggørelse af afgørelser. Se nærmere aftalens afsnit 8.


    Der er tale om en rammeaftale, som løbende vil blive opdateret på baggrund af samarbejdet mellem rådet og Skatteforvaltningen.

  • 2. Skatterådets sammensætning

    Sammensætning, funktionsperiode og mødedeltagelse

    2. Skatterådets sammensætning, funktionsperiode og mødedeltagelse

    2.1 Skatterådets sammensætning

    Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan, der består af 19 medlemmer:

    • 6 af medlemmerne vælges af Folketinget,
    • 13 medlemmer udnævnes af skatteministeren. Af de medlemmer, som udnævnes af skatteministeren, skal
      • 4 medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne.
      • 4 medlemmer skal repræsentere kommunerne og udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, jf. § 3, stk. 1.


    Formanden og en eventuel næstformand for Skatterådet udpeges af skatteministeren blandt rådets medlemmer, jf. § 3, stk. 4.

    2.2 Funktionsperiode

    Den ordinære funktionsperiode for et medlem af Skatterådet er på 6 år. Der gælder dog ingen fast funktionsperiode for formanden og en eventuel næstformand, jf. § 3, stk. 2.

    Den første funktionsperiode begyndte den 1. november 2005. Den nuværende funktionsperiode løber fra den 1. november 2017 til 31. oktober 2023.

    2.3 Fravær fra Skatterådsmøderne, herunder orlov

    Hvis et medlem er fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov, ophører den pågældende med at være medlem af rådet, og der vælges eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 3, stk. 1, et nyt medlem af rådet for den resterende del af funktionsperioden.

    Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af rådet, jf. skatteforvaltningslovens § 3, stk. 3.

    Skatteministeren kan efter anmodning meddele et medlem orlov fra rådet i en periode på indtil 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov. Der vælges i så fald i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 3, stk. 1, et midlertidigt medlem af rådet for orlovsperioden. Yderligere orlov kan ikke meddeles.

    2.4 Mødedeltagere fra Skattestyrelsen og Skatteministeriet

    Der deltager repræsentanter fra Skatteforvaltningen og Skatteministeriet i Skatterådets møder:

    • Dels deltager de medarbejdere i Skattestyrelsen, der varetager sekretariatsfunktionen for Skatterådet. Dette omfatter referentfunktionen og dette omfatter den praktiske funktion vedr. tilrettelæggelse og afvikling af Skatterådets møder.
    • Dels deltager de medarbejdere og chefer i Skattestyrelsen og Motorstyrelsen, der har udarbejdet indstillinger til Skatterådet. Disse medarbejdere og chefer har adgang til at forelægge de sager, som efter dagsordenen skal behandles på rådets møde, og står endvidere til rådighed for besvarelse af spørgsmål vedr. den enkelte konkrete sag.
    • Dels deltager der en repræsentant fra Skatteministeriet, om kan deltage i rådets forhandlinger og melde tilbage til skatteministeren, hvis der f.eks. under mødet konstateres lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder.


    De pågældende deltagere fra Skattestyrelsen/Motorstyrelsen og Skatteministeriets har ingen stemmeret.

    2.5 Nedsættelse af udvalg

    Skatterådet har mulighed for at nedsætte udvalg til at foretage undersøgelse og afgive indstilling til Skatterådet.

  • 3. Skatterådets opgaver og beføjelser

    Bindende svar etc.

    3. Skatterådets opgaver og beføjelser

    3.1 Bindende svar

    3.1.1 Generelt om bindende svar

    Ifølge skatteforvaltningslovens kapitel 8 kan en skatteyder få et for Skatteforvaltningen bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for skatteyderen af en gennemført eller påtænkt disposition.

    Der kan svares på spørgsmål om den skattemæssige virkning

    • for spørgeren af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage, når Skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

    • for andre end spørgeren af en disposition som spørgeren påtænker at foretage, når Skattestyrelsen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.


    Enhver kan endvidere få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 5.

    Der kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, ikke gives bindende svar om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Der kan heller ikke gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

    I henhold til skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, er et svar ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love og bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten. Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke bindende, i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund, jf. skatteforvaltningslovens § 25.

    Anmodningen om bindende svar er gebyrbelagt. Gebyret er på 400 kr.

    3.1.2 Bindingsperiode

    Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, at et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret.

    Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode.

    Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

    3.1.3 Principielle anmodninger om bindende svar

    I henhold til skatteforvaltningsloven skal visse typer af anmodninger om bindende svar forelægges Skatterådet til afgørelse, fordi de har principiel betydning. Det står direkte i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1 - 5, at en anmodning om bindende svar skal forelægges for Skatterådet

    • hvis svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skatteydere
    • hvis svaret vedrører større økonomiske værdier
    • hvis svaret angår fortolkning af ny lovgivning
    • hvis der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde og
    • hvis sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse


    Det er Skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet. Når en sag forelægges for rådet til afgørelse, skal vedkommende part eller parter underrettes skriftligt herom. Den eller de pågældende skal desuden underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for rådets sekretariat i forbindelse med sagens behandling.

    Der er i afsnit 2 i Skatterådsaftalen SKM2013.812.SKAT fastsat nærmere retningslinjer for udvælgelsen af principielle anmodninger om bindende svar.

    3.1.4 Afvisning af anmodning om bindende svar

    Skatterådet kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, afvise en anmodning om bindende svar helt eller delvist, 

    • hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, og spørgeren ikke har efterkommet en anmodning om yderligere oplysninger eller dokumentation inden for en rimelig frist. Alternativt kan svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
    • i særlige tilfælde hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.


    I henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3, kan en afvisning efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, ikke påklages administrativt.

    Hvis en anmodning om bindende svar afvises sker der tilbagebetaling af gebyret.

    3.1.5 Påklage af Skatterådets afgørelse om bindende svar

    Hvis spørgeren ikke er tilfreds med det bindende svar, kan der indgives en klage til Skatteankestyrelsen. Klagefristen er 3 måneder efter modtagelsen af det bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3. Klagen behandles af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

    Afvisninger i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, kan dog ikke påklages administrativt.

    3.2 Andre sager end anmodning om bindende svar

    3.2.1 Åbenbart ulovlige afgørelser

    Skatterådet kan efter indstilling fra Skattestyrelsen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af

    • et skatteankenævn
    • et vurderingsankenævn
    • et motorankenævn


    Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde materialet i en sag fra et skatte-, motor- eller vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3.

    Skatterådet kan dog ikke ændre en skatteansættelse, som Landsskatteretten har taget stilling til.

    3.2.2 Fastsættelse af satser

    Skatterådet behandler opgaver, der er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt. Skatterådet fastsætter således forskellige skønssatser. Som eksempel kan nævnes

    • Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi.
    • Meddelelse om værdiansættelse af visse personalegoder.
    • Fastsættelse af Skatterådets satser vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.
    • Studerende fra udviklingslandene der i henhold til LL § 7 K, stk. 5, er fritaget for beskatning af de stipendier de modtager.
    • Normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter.
    • Bekendtgørelse om normalhandelsværdier.
    • Meddelelse om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende.
    • Grænsen for hvornår julegaver fra arbejdsgiveren i praksis skal beskattes.
    • Herudover indstiller Skatterådet til skatteministeren, hvad selvangivelsen skal indeholde, hvordan den vedgås samt udformningen og udsendelsen af selvangivelsesblanketter.


    3.2.3 Pålæg om udlevering af oplysninger

    Skatterådet kan i enkelt tilfælde beslutte, at selvstændigt erhvervsdrivende, offentlige myndigheder, vekselerere, advokater m.fl. skal give oplysninger om deres mellemværender med ikke navngivne kunder, forretningsforbindelser mv.

    3.2.4 Dispensations- og bevillingssager

    Skatterådet er i henhold til lov tillagt beføjelser til i 1. instans at meddele dispensation mv. Som eksempel kan nævnes:

    • Skatterådet kan tillade, at et udenlandsk bank- eller forsikringsdatterselskab undtages fra CFC-beskatning.


    3.2.5 Øvrige sagstyper

    Told- og skatteforvaltningen kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for Skatterådet. Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider.

    Der kan være tale om

    • andre principielle sager, som told- og skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.


    Udover ved lovbestemte kompetencer til at udstede retningslinjer for told- og skatteforvaltningens indsats og produktion, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis Skattestyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt, eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

    Skatterådet bistår efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1, Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivningen om skatter.

    Skatterådet orienteres om Skattestyrelsens og Motorstyrelsens planer for kontrolaktiviteter og kan efterfølgende anmode om en nærmere orientering vedrørende konkrete aktiviteter.

    Skattestyrelsen og Motorstyrelsen giver Skatterådet en særlig afrapportering på de projekter, hvor Skatterådet har givet tilladelse til pålæg efter skattekontrollovens bestemmelser herom.

    Udover ved lovbestemte kompetencer til at fastsætte anvisninger, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.

    3.2.6 Syn og skøn

    Skatterådet kan tillade syn og skøn i alle sager, der forelægges Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3. Skatterådet kan bestemme, at der skal være fuld omkostningsdækning i syns- og skønssager for Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

  • 4. Skatterådssekretariatets opgaver

    Skatteministeriet som sekretariat for Skatterådet

    4 Skatterådssekretariatets opgaver

    4.1 Skattestyrelsen som sekretariat for Skatterådet

    Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 4, stk. 5, at told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet. Skattestyrelsen/Motorstyrelsen varetager alle opgaver, der relaterer til sig Skatterådet, det vil sige:

    • Udarbejdelse af forslag til principielle bindende svar på alle områder inden for skatter og afgifter.
    • Udarbejdelse af indstillinger i dispensations- og bevillingssager
    • Udarbejdelse af indstillinger i sager om åbenbart ulovlige nævnsafgørelser.
    • Udarbejdelse af orienteringer om afgørelser der påklages til Landsskatteretten og orientering om Landsskatterettens afgørelse.
    • Forberedelse, afholdelse og opfølgning på Skatterådsmøder.
    • Styring og opfølgning på sagsbehandlingstider på de principielle bindende svar.
    • Administration af medlemsudnævnelser, rådsorganisering, forretningsorden mv.
    • Sekretariatsbetjening af Skatterådet i øvrigt, herunder Skatterådets årsberetning, håndbog for skatterådsmedlemmer mv.


    Herudover varetager Skattestyrelsen/Motorstyrelsen

    • behandlingen af anmodninger om aktindsigt i Skatterådets afgørelser.
    • udarbejdelse af høringssvar til Landsskatteretten i sager der påklages dertil.


    4.1.1 Udarbejdelse af sagsfremstilling

    Skatterådet træffer afgørelse om bindende svar på baggrund af en sagsfremstilling, der er udarbejdet af Skattestyrelsen/Motorstyrelsen som sekretariat for rådet.

    Sagsfremstillingen indeholder en redegørelse for de faktiske forhold, der tillægges betydning ved afgørelsen. Den indeholder endvidere en begrundelse, der skal opfylde de krav, der følger af forvaltningsloven.

    Med henblik på at gøre det nemt og enkelt for rådsmedlemmerne at sætte sig ind i de sager, der forelægges for Skatterådet, er alle sagsfremstillinger bygget op efter en ensartet skabelon.
    Forinden sagsfremstillingen forelægges for Skatterådet, har den været sendt i høring hos spørger.

    4.1.2 Høring

    Spørger og/eller dennes rådgiver bliver bedt om at gennemgå udkastet og komme med eventuelle bemærkninger over for Skatterådets sekretariat. Dette kan ske skriftligt eller mundtligt. Spørger orienteres endvidere om, at han kan anmode om at fremkomme med sine kommentarer over for rådet.

    Spørgers bemærkninger vil - i det omfang de har betydning for Skatterådets afgørelse - blive indarbejdet i sagsfremstillingen, inden denne forelægges for rådet. Fremkommer der ingen henvendelse fra den pågældende, afgiver told- og skatteforvaltningen indstilling til rådet på det foreliggende grundlag.

    Høringsfristen kan ikke uden parternes samtykke være på mindre end 15 dage, regnet fra høringsskrivelsens datering.

    4.2 Skattestyrelsen/Motorstyrelsen optræder som selvstændig myndighed

    For så vidt angår bindende svar, hvor Skattestyrelsen/Motorstyrelsen ikke har udarbejdet sagsfremstillingen som sekretariat for Skatterådet, men som selvstændig myndighed i forhold til Skatterådet, har skatteministeren i § 6, stk. 2, i forretningsordenen for Skatterådet bestemt, at sagsfremstilling og kontorindstilling skal sendes til udtalelse.

    I de situationer, hvor Skattestyrelsen/Motorstyrelsen ikke har udarbejdet sagsfremstillingen som sekretariat for Skatterådet, men som selvstændig myndighed i forhold til Skatterådet, eksempelvis i tilfælde, hvor Skattestyrelsen/Motorstyrelsen ønsker at orientere Skatterådet om et forhold, der ligger uden for Skatterådets kompetenceområde, vil sagsfremstillingen som udgangspunkt være omfattet af reglerne om aktindsigt og skal derfor udleveres til skatteyderen, med mindre aktindsigten kan begrænses af andre grunde.

  • 5. Skatterådets møder

    5. Skatterådets møder

    5.1 Mødehyppighed

    Skatterådet afholder et møde om måneden, sædvanligvis den 4. tirsdag i hver måned. Skatterådet holder mødefri i juli måned af hensyn til afvikling af ferie.

    Tidspunktet for rådets møder fastsættes hvert efterår for det kommende år.

    5 medlemmer kan kræve, at formanden inden 14 dage indkalder til rådsmøde.

    Skatterådet afholder sædvanligvis sine møder i Skattestyrelsens lokaler i Østbanegade 123 i København. Mødet påbegyndes kl. 09.00 og afsluttes sædvanligvis kl. 12.00.

    5.2 Indkaldelse til møderne - dagsorden og mødemateriale

    Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst 7 dages varsel. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist. Sædvanligvis udsendes mødeindkaldelse mv. til medlemmerne ca. 12 dage før mødet.

    Samtidig med mødeindkaldelsen modtager medlemmerne

    • Dagsorden for mødet. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet, ledsaget af en kortfattet kommentar til sagerne.
    • Forslag til afgivelse af bindende svar, som forelægges i medfør af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4.


    Hvis andre typer af sager end forslag til bindende svar er sat på dagsordenen modtager medlemmerne følgende materiale:

    • Forslag til afgørelse af sager, som forelægges i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, og som vedrører en konkret part. Med forslag til afgørelse i ansættelsessager skal følge en sagsfremstilling.
    • Indstillinger fra Skattestyrelsen om ændring af afgørelser efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3. Med indstillingen skal i følge den sagsfremstilling.
    • Indstillinger om genoptagelse af rådets egne afgørelser i sager.
    • Forslag til rådets fastsættelse af satser og takster mv. i henhold til lov.
    • Forslag til rådets indstillinger til skatteministeren om fastsættelse af regler, blanketter mv. i henhold til lov.


    Det kan forekomme, at materialet til en sag der er optaget på dagsordenen ikke udsendes sammen med dagsordenen. I så fald vil sagen blive efterudsendt til Skatterådets medlemmer inden skatterådsmødet.

    Det kan endvidere forekomme, at der i tiden mellem udsendelsen og skatterådsmødet eftersendes nye og hastende sager eller supplerende eller korrigerende oplysninger til allerede fremsendte sager.

    Hvis en sag eller materiale efterudsendes, sker dette sædvanligvis ca. 6 dage før skatterådets møde.

    Når en sag er optaget på dagsorden, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn hos Skattestyrelsen. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i Skattestyrelsens lokaler fra og med den 2. hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve materiale vedrørende en sag, der forelægges på et rådsmøde, fremlagt på selve mødet.

    Ethvert medlem kan anmode formanden om at få en sag drøftet i rådet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør rådet, om sagen alligevel skal behandles på mødet.

    5.3 Dagsordenen

    Hovedpunkter på dagsordenen for Skatterådets møder er følgende

    Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Punkt 2 Godkendelse af referat for forrige møde

    Punkt 3 Meddelelser fra formanden

    Punkt 4 Nye skattelove, skattedomme, påklage til Landsskatteretten og Landsskatteretskendelser vedrørende bindende svar, notater og statistik m.v.

    4.1 Orienteringer og notater

    Punkt 5 Regler, satser og anvisninger til beslutning

    5.1 Sager

    Punkt 6 Regler, satser og anvisninger til høring/orientering

    6.1 Sager

    Punkt 7 Dispensationssager

    7.1 Sager

    Punkt 8 Ansættelses- og revisionssager, pålæg om oplysningspligt og åbenbart ulovlige ankenævnsafgørelser

    8.1 Sager

    Punkt 9 Sager om bindende svar

    9.1 Lønmodtagerforhold

    9.2 Erhvervsforhold

    9.3 Selskabs- og aktionærforhold

    9.4 Udlandsforhold

    9.5 Ejendomssager

    9.6 Moms og afgifter

    9.7 Andet

    Punkt 10 Eventuelt

    5.4 Forelæggelse af sager på mødet

    Forelæggelsen af sagerne sker skriftligt ved det på forhånd udsendte materiale.

    Den skriftlige forelæggelse og indstilling kan suppleres mundtligt af Skattestyrelsen og af formanden. Det er i praksis Skatterådets formand, der forelægger sagerne for Skatterådet.

    5.5 Personligt fremmøde

    I forbindelse med fremsendelse af udkast til sagsfremstilling med henblik på at kunne afgive bemærkninger, får man at vide, at man kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer over for rådet.

    Skatteyderen mv. får normalt tilladelse til at ytre sig mundtligt over for Skatterådet. Det er dog rådet, der beslutter, om den pågældende part skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes.

    Rådet kan opfordre skatteyderen mv. til at give møde.

    Hvis der er givet afslag på en anmodning om foretræde for Skatterådet, skal der gives en begrundelse for afslaget. Afgørelsen skal være dateret, og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten. Afgørelsen skal sendes til den private part og til vedkommendes eventuelle repræsentant. 

    5.6 Afstemning

    For at Skatterådet kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af medlemmerne, heriblandt formanden eller næstformanden, deltage i afgørelsen.

    Hvert af de tilstedeværende medlemmer kan kræve, at en afgørelse skal træffes ved afstemning. Før afstemningen formulerer formanden det spørgsmål, hvorom der skal stemmes. Ved afstemning træffes beslutning ved stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

    Hvert tilstedeværende medlem kan forlange, at afgørelsen af en sag udsættes én gang. Hvis sagen har særligt hastende karakter, kan et flertal af de tilstedeværende medlemmer, hvis de tillige udgør et flertal af rådets samlede medlemstal, dog vedtage, at afgørelsen skal træffes på mødet.

    Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvorledes medlemmerne skal stemme i sagerne.

    5.7 Offentliggørelse af egen stemmeafgivning

    Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang Skatterådets medlemmer må offentliggøre egen stemmeafgivning i rådet, bestemmes

    • dels af medlemmernes tavshedspligt for så vidt angår fortrolige oplysninger,
    • dels af  hensynet til rådets interne beslutningsproces.


    5.7.1 Tavshedspligten vedrørende fortrolige oplysninger.

    Medlemmernes tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger er reguleret i den almindelige tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f (beskyttelse af offentlige og private interesser) samt i skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 (beskyttelse af private interesser).

    Offentliggørelse af egen stemmeafgivning i konkrete afgørelser, der vedrører navngivne personer, dvs. sager om ændring af ansættelser, bindende svar mv., vil således utvivlsomt være i strid med denne tavshedspligt og derfor som udgangspunkt udelukket alene af denne grund. Dette vil derimod som udgangspunkt ikke gælde vedtagelse/forkastelse af forslag om generelle forhold.

    5.7.2 Hensynet til rådets interne beslutningsproces.

    Det fremgår af Skatterådets forretningsorden, at

    "Rådets afgørelser træffes på de i § 4 nævnte møder, se dog § 10. Møderne er ikke offentlige".

    Baggrunden for bestemmelsen er utvivlsomt primært hensynet til tavshedspligten for så vidt angår fortrolige oplysninger, jf. forretningsordenens § 15 om anonymisering af rådets afgørelser ved offentliggørelse.

    Det må imidlertid også antages, at bestemmelsen - sammenholdt med forretningsordenens § 8, 2. pkt. om parters begrænsede ret til at deltage i rådets møder - tilsigter en beskyttelse af den interne beslutningsproces, idet parten efter denne bestemmelse kun har "adgang til at forelægge sagen for rådet", men ikke til at overvære behandlingen af sin sag i øvrigt, dvs. forhandling og votering.

    Forretningsordenen indeholder derudover ingen regulering af medlemmernes tavshedspligt, for så vidt angår rådets beslutningsproces.

    Efter bestemmelserne om interne dokumenter i forvaltningsloven og offentlighedsloven har Skatterådet i sager om aktindsigt mulighed for at undtage rådets voterings- og forhandlingsprotokol (mødereferat) ud fra hensynet til den interne drøftelse og stemmeafgivning i rådet.

    Spørgsmålet om medlemmernes tavshedspligt vedrørende det tidligere Ligningsråds interne beslutningsproces er endvidere behandlet i ØLK af 9/12 1994, jf. TfS 1995,42, hvor skatteyder i en skattesag som led i bevisførelsen havde anmodet om vidneafhøring af Ligningsrådets medlemmer og dets sekretariat for så vidt angik deres "iagttagelser", " referat af faldne bemærkninger" samt "oplysning om forløbet af voteringen" på det pågældende møde. Retten afslog anmodningen og fastslog i sin udtalelse, at "Der må som udgangspunkt antages at gælde tavshedspligt om den meningsudveksling, der er en forudsætning for afstemningen i et kollegialt organ. ......, ligesom der findes at foreligge en klar beskyttelsesværdig offentlig interesse i tavshedspligt i et sådant tilfælde."

    5.7.3 Medlemmers muligheder for at offentliggøre egen stemmeafgivning.

    Der må på grundlag af det anførte antages som udgangspunkt at gælde en tavshedspligt for rådets medlemmer over for udenforstående for så vidt angår den interne beslutningsproces.

    På den anden side kan medlemmer af et politisk sammensat organ som Skatterådet have behov for at oplyse om egen stemmeafgivning.

    Det er derfor Skatterådets opfattelse, at man ud fra princippet om meroffentlighed i forhold til rådets interne beslutningsproces - i det omfang tavshedspligten vedrørende fortrolige oplysninger ikke overtrædes - kan beslutte, at medlemmerne kan offentliggøre egen stemmeafgivning.

    Beslutningen træffes ved stemmeflerhed efter de almindelige regler for afstemninger i rådet, jf. forretningsordenens § 8, stk. 7.

    Proceduren kan enten være, at der træffes en generel beslutning for en bestemt type af sager, eller at der træffes beslutning fra sag til sag.

    Sagstyper, som uden tvivl ikke indeholder fortrolige oplysninger, og som let kan identificeres af medlemmerne vil være egnet til den procedure hvorefter, der træffes en generel beslutning. En sådan procedure kan derfor gælde for følgende typer af sager:

    • Konkrete afgørelser, der vedrører personer, og som er offentliggjort i anonymiseret form, dvs. sager om ændring af ansættelser, bindende svar mv.
    • Afgørelser om generelle forhold, der ikke indeholder fortrolige oplysninger.

     

    Sagstyper, hvor det kan være tvivlsomt, om der indgår fortrolige oplysninger, eksempelvis fordi den pågældende sag har været fremme i pressen, vil være egnet til en procedure, hvorefter der træffes beslutning fra sag til sag - evt. efter indstilling fra sekretariatet.

    Denne procedure kan indeholde en regel om, at afstemning om tilladelse til offentliggørelse af egen stemmeafgivning i en given sag kan gennemføres, hvis ét medlem ønsker det.

    I det omfang medlemmerne herudover har behov for at viderebringe deres holdninger til f.eks. deres politiske bagland, kan dette ske i en generel og principiel form uden tilknytning til den enkelte sag.

    Medlemmerne kan således tilkendegive deres opfattelser i sager, der ikke er personrelateret, herunder også konkrete afgørelser, der vedrører enkeltpersoner, men som har været offentliggjort i anonymiseret form.

    5.8 Skatterådets protokol

    Over forhandlingerne i rådets møder føres en protokol, der skal indeholde følgende:

    • Dato for mødets afholdelse.
    • Klokkeslæt for mødets begyndelse og slutning.
    • Fortegnelse over mødedeltagerne og over fraværende medlemmer.
    • Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden identifikation og emne.
    • Hovedpunkterne i sagen, rådets bemærkninger til disse samt afgørelserne.
    • Har en borger/virksomhed eller en skattemyndighed foretræde, skal den pågældendes indlæg refereres.
    • Såfremt rådets afgørelse afviger fra Skattestyrelsens indstilling, skal begrundelsen herfor fremgå af protokollen.
    • Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen.
    • Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse.
    • Oplysning om, hvorvidt et medlem er anset for inhabil i en sag. Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der er blevet udelukket fra at deltage i en forhandling på grund af mulig inhabilitet, kræver tilført protokollen.


    Protokollen er ikke offentlig.

    I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", idet protokollen dannes af de før mødet udsendte sagsfremstillinger med Skattestyrelsens udkast til afgørelse, hvorpå der tilføjes de af medlemmerne under mødet fremførte bemærkninger samt oplysning om, hvorvidt indstillingen i sagen er tiltrådt af Skatterådet. Hvis Skattestyrelsens indstilling ikke tiltrædes, eller hvis begrundelsen for afgørelsen ændres, vedlægges de ændrede sider i den endelige afgørelse.

    Referatet af mødet udsendes normalt til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det følgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal herefter godkende referatet på det efterfølgende møde.

    5.9 Møderne er ikke offentlige

    Skatterådets møder er ikke offentlige.

  • 6. Skatterådsmedlemmernes habilitet

    6. Skatterådsmedlemmernes habilitet

    6.1 Formålet med habilitetsreglerne

    Habilitetsreglerne skal forebygge, at der ikke i forbindelse med sagens behandling og afgørelse inddrages uvedkommende hensyn, samt sikre borgernes tillid til den offentlige forvaltning. Baggrunden for reglerne om habilitet er det grundlæggende krav om saglig forvaltning.

    Man har således opstillet forbud mod en række situationer, som ikke med sikkerhed ville føre til konkret usaglige afgørelser, men som i sig selv kan indeholde en risiko herfor. Et medvirkende hensyn bag udformningen af habilitetsreglerne er, at den blotte mistillid til myndighedernes udøvelse af deres beføjelser så vidt muligt skal forebygges. Dette grundlæggende hensyn bidrager til en forholdsvis vid anvendelse af inhabilitetsreglerne.

    I det følgende beskrives reglerne om personlig habilitet og deres betydning for medlemmernes arbejde i Skatterådet. Derimod beskrives ikke begrebet almindelig habilitet, der omfatter de positive krav, der skal være opfyldt for at personer eller organer har de nødvendige personlige og faglige kvalifikationer, samt reglerne for gyldig udnævnelse.

    6.2 Speciel habilitet

    Reglerne om personlig, speciel habilitet fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-5. Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor der kan være tale om en interessekollision, der er egnet til at begrunde en inhabilitet.

    Personlig, speciel inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige forvaltning, og reglerne gælder således også i forhold til medlemmerne af Skatterådet.

    Reglerne om personlig, speciel habilitet gælder såvel i forhold til konkrete sager som i forhold til generelle sager, dvs. sager i forhold til hvilke der ikke i almindelighed vil være personer, der har partsstatus. I Skatterådet vil de generelle sager være anvisninger og satser.

    6.3 Partsinhabilitet, herunder repræsentationsinhabilitet

    Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, vedrører

    • partsinhabilitet, herunder repræsentationsinhabilitet.


    Partsinhabilitet foreligger for den, der er part i sagen, eller som i øvrigt har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Sådanne interesser kan være til stede på forhånd, eller de kan opstå i forbindelse med selve afgørelsen.

    Bestemmelsen omfatter repræsentationsinhabilitet. Enhver der i samme sag er eller har været repræsentant for den til hvem interessen i sagens udfald er knyttet, er således som udgangspunkt inhabil. Den nærmere karakter af repræsentationsforholdet er uden betydning.

    Inhabilitet vil således kunne foreligge uanset om det drejer sig om advokater, revisorer eller andre professionelle repræsentanter.

    Det afgørende kriterium er, om repræsentationsforholdet vedrører den samme sag. Det forhold, at den pågældende i andre sager har optrådt som repræsentant for den, der har en særlig interesse i den aktuelle sag, medfører ikke inhabilitet, medmindre der er tale om et ansættelseslignende forhold, eller de andre repræsentationsforhold er udtryk for eller har medført en så tæt personlig relation at inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr. 5, kan komme på tale.

    6.4 Slægtskabsinhabilitet

    Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2, vedrører slægtskabsinhabilitet og fastslår, at

    • et nært familiemæssigt tilknytningsforhold til en person, der selv ville være inhabil efter reglerne om partsinhabilitet,


    medfører inhabilitet.

    Udtrykket "andre nærtstående" omfatter foruden plejeforhold også tilknytningsforhold, der ikke beror på ægteskab, men på et fast samlivsforhold.

    Venskabsforhold vil derimod ikke falde ind under bestemmelsen, men vil eventuelt være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5.

    6.5 Selskabsinhabilitet mv.

    Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, vedrører selskabsinhabilitet mv. Personer med

    • nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,


    vil således være inhabile.

    Tilknytningen kan bestå i ansættelse i en overordnet stilling ("deltager i ledelsen af"), eller i et væsentligt økonomisk engagement. Direktører og andre overordnede funktionærer, bestyrelsesmedlemmer (men næppe medlemmer af mere talstærke repræsentantskaber og lignende) og indehavere af aktie- eller anpartsposter med bestemmende indflydelse vil således være omfattede.

    Bestemmelsen vedrører kun tilknytning til "private" juridiske personer. Denne afgrænsning indebærer, at tilknytning til offentligt ejede selskaber mv. og offentlige selvejende institutioner, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, ikke medfører inhabilitet efter bestemmelsen i nr. 3.

    Endvidere forudsættes det i nr. 3 ligesom i nr. 1 og 2, at der er tale om en "særlig" interesse. Det indebærer, at en generel interesse af ideologisk eller politisk karakter, som den juridiske enhed er bærer af, normalt ikke i sig selv kan danne grundlag for inhabilitet.

    6.6 To-instansinhabilitet

    Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, vedrører to-instansinhabilitet. Personer må efter bestemmelsen således ikke både medvirke ved sagens behandling i førsteinstans og klagebehandlingen.

    Det forhold, at en sag behandles flere gange ved samme instans i forbindelse med remonstration eller anmodning om genoptagelse afskærer dog ikke de samme medarbejdere fra at deltage i sagens behandling.

    6.7 Opsamlingsbestemmelse

    Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der også indtræder inhabilitet, hvis

    • der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.


    Nært venskab som eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde er allerede nævnt. Situationen er meget lig slægtskabsinhabilitet, men må undergives en konkret vurdering for at fastslå venskabets karakter og styrke. Omvendt vil et konstaterbart uvenskab eller anden form for modsætningsforhold over for en person, der er part i sagen, også kunne begrunde inhabilitet.

    Det samme vil i særlige tilfælde kunne gælde, hvis en offentlig ansat mv. offentligt har tilkendegivet sin opfattelse af en verserende sag på en sådan måde, at det indicerer, at den pågældende er forudindtaget med hensyn til afgørelsen af sagen.

    Derimod vil politikeres udtalelser om deres holdninger til bestemte spørgsmål, der ofte kan være foranlediget af aktuelle begivenheder, normalt ikke medføre inhabilitet.

    Det samme gælder, hvor en efter loven udpeget interesserepræsentant i et kollegialt sammensat organ har tilkendegivet sin generelle holdning til spørgsmål, der opstår i forbindelse med konkrete sager for det pågældende organ.

    6.8 Et generelt forbehold

    Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 2, indeholder et generelt forbehold, hvorefter en interessekollision ikke medfører inhabilitet, hvis det må antages, at den pågældende omstændighed ikke indebærer fare for, at afgørelsen af sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Den vurdering, der skal foretages efter stk. 2, er objektiv i den forstand, at personens individuelle forhold er uden betydning.

    Anvendelsesområdet for bestemmelsen i stk. 2, er navnlig de situationer, der er omfattet af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 (selskabsinhabilitet) og nr. 4 (to-instansinhabilitet). I forhold til disse bestemmelser beror det på en fortolkning af det underliggende lovgrundlag, om den pågældendes særlige interesse i den aktuelle sags udfald i den konkrete sammenhæng kan karakteriseres som uvedkommende.

    6.9 I tilfælde af en situation med inhabilitet

    Virkningen af personlig, speciel inhabilitet er reguleret i forvaltningslovens § 3, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen, herunder forberedelsen, af den pågældende sag.

    Kan formanden for Skatterådet på baggrund af dagsordenen konstatere, at der foreligger en situation omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet, meddeles dette til sekretariatet for Skatterådet.

    Er et medlem af Skatterådet inhabil skal medlemmet forlade lokalet under organets forhandling af og afstemning om den pågældende sag.

    Der findes en række eksempler på, at medlemmer af rådet har erklæret sig specielt inhabile i forhold til konkret sager og derfor i overensstemmelse med regler og praksis på området har forladt lokalet under Skatterådets behandling og eventuelle afstemning om den pågældende sag. Det vil herefter fremgå af mødereferatet, at det pågældende rådsmedlem erklærede sig inhabil, hvorefter vedkommende ikke deltog i sagens behandling.

    6.10 Generel habilitet

    Afledt af reglerne om den specielle inhabilitet i forvaltningsloven gælder en retsgrundsætning om generel habilitet.

    Det er således en almindelig forudsætning for at beklæde poster i forvaltningen, at man ikke samtidig er eller kommer i en position, hvorved man relativt hyppigt vil være afskåret fra at udføre sin forvaltningsmæssige funktion på grund af speciel inhabilitet. Det rent praktiske hensyn til organets funktionsdygtighed er i denne sammenhæng væsentlig.

    6.11 Hyppigheden

    Der må lægges betydelig vægt på hyppigheden af den forventelige specielle inhabilitet, selvom det dog ikke udelukkende er et sådant kvantitativt kriterium, der skal lægges til grund for konstateringen af generel inhabilitet.

    6.12 Substitution

    Når vurderingen vedrører formanden, må der af hensyn til organets funktionsdygtighed også lægges vægt på, om der er mulighed for substitution.

    For så vidt angår formanden for Skatterådet er det i Skatterådets forretningsorden bestemt, at skatteministeren kan beskikke en stedfortræder til at varetage formandens opgaver i dennes fravær. Der er beskikket en fast stedfortræder/næstformand for rådet til at varetage formandens opgaver i dennes fravær.

    Stedfortræderordningen sikrer således formelt set Skatterådets funktionsdygtighed i tilfælde af formandens fravær, herunder ved inhabilitet.

    6.13 Ledende medlem

    Bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger generel inhabilitet i et konkret tilfælde, er mere restriktiv, når den drejer sig om formanden for Skatterådet, end hvis den vedrører et almindeligt medlem af rådet.

    Det må endvidere tillægges betydning ved vurderingen af formandens generelle habilitet, at Skatterådet har status som et centralt og uafhængigt organ, der skal tage stilling til principielle sager med vidererækkende betydning og/eller store økonomiske konsekvenser, og som skal sikre ensartetheden i ligningen. 

    6.14 Hvem påser overholdelsen

    Ifølge forvaltningslovens § 6 skal den, der er bekendt med, at der kan foreligge speciel inhabilitet, snarest underrette myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.

    Spørgsmålet om inhabilitet afgøres herefter af myndigheden.

    Det er ofte forhold, som sekretariatet for Skatterådet ikke har kendskab til og derfor ikke kan tage højde for. Det er således først og fremmest formanden og medlemmerne selv, der må påse overholdelsen af habilitetsreglerne og meddele det til de øvrige rådsmedlemmer og sekretariatet.

    For Skatterådets vedkommende er det praksis, at de skatterådsmedlemmer, der er i den beskrevne situation, forud for rådsmødet underretter enten formanden eller sekretariatet herom.

    Det er desuden praksis i Skatterådet, at de pågældende erklærer sig inhabile, hvis de er i tvivl om deres habilitet for at modvirke, at der skabes mistillid til rådets sagsbehandling.